Park Bio

Østerbros eneste biograf

Information

Park Bio er udstyret med den nyeste teknologi inden for digital fremvisning. Kinotons mangeårige erfaring med store lysmængder(4.500 watt) og den ledsagende, voldsomme varme, har givet Park Bio de bedste betingelser for at løse lyskravet på det store lærred, kombineret med en effektiv genanvendelse af varmen. Selve lyssneglen og udformningen af billedet er fremstillet af Barco og Texas Instruments, mens de interne servere og styringen af informationsmængden er fremstillet af Dolby. Hver af de ovennævnte firmaer leverer efter de flestes mening det ypperligste på hver deres marked, og resultatet kan for den opmærksomme, teknisk interesserede især ses af to forhold:

1) 3D film kan ses med Dolby-briller, der går det til en oplevelse at se 3D film, hvor billederne står skarpe, lysstærke og med utrolig flot farvegengivelse i de flot slebne og korrekt buede brilleglas. Selv mindre børn siger "Orv, hvor er de flotte," når de før udleveret briller og højlydte bifaldsytringer er hverdagskost, når de første billeder toner frem på lærredet.

2) Til almindelige film - også i sædvanlig 35 mm kvalitet vises filmen på et almindeligt lærred uden sølvbelægning og der er derfor ikke "kunstige sole" og tilfældige lysreflektioner. 

Ulempen for biografen ved at vælge denne løsning er håndteringen af de fornemme Dolby-briller, som publikum låner. Brillerne skal deles ud, indsamles og vaskes efter brug. Da Park Bio kun har én sal og kun plads til 250 tilskuere, er ulempen imidlertid såre beskeden i betragtning af de store fordele på billedsiden.

Desuden er "ulempen" miljømæssigt vent til en meget, meget stor fordel: Genanvendelsen af brillerne sparer rigtigt meget CO2, og dampvaskningen med miljøneutrale midler, hvor der anvendes mindre end én liter vand til vaskning af 60 par briller, er en god løning. Damp slår alle former for bakterier ihjel og gør glassene strålende rene.

Dolby-brillerne er meget dyre, næsten 25 gange dyrere end andre 3D briller. Men i Park Bio låner publikum Dolby-briller, miljørigtigt og hygiejnisk dampvaskede.

3D film er dyrere at fremstille, rent faktisk er der jo også mere end dobbelt så meget film! Der er billeder til både venstre og højre øje. Brillerne sørger sammen med et Dolby-filter i fremvisningen for, at man som tilskuer opfatter de to billeder samtidig. Det er en stor oplevelse at se 3D film. Ulempen er naturligvis, at det smitter af på billetprisen: Der er et tillæg på 20 kr. på 3D film.

BELIEVE YOUR EYES

Dolbys slogan er "Believe Your Eyes." Det er et velvalgt slogan, for det er næsten ikke til at tro, at et billede på et biograflærred kan være så smukt og naturtro. Det er en helt ny og enestående oplevelse. Og særdeles afslappende: Ved 3D film kan man læne sig tilbage i stolen uden at anstrenge øjne og hjerne med at "oversætte" flade billeder til rumlighed. Alt bliver "oversat" i et godt 3D billede og at se et landskab eller personer på lærredet er som at se det i virkeligheden.

Når kvaliteten med tiden bliver god, vil vi i Park Bio vise operaer o.l. samt fodboldkampe i 3D.

Enhver, der har set en fodboldkamp på almindeligt TV ved, at en bold der bliver sparket opad på skærmen overhovedet ikke er til at følge undervejs. Den kan flyve til højre eller venstre. Ingen TV-seer aner, hvad der sker. Det er dette problem, 3D løser, hvilket selvsagt gør det til en større og mere virkelighedstro oplevelse. Det samme gælder en opera, hvor et 3D billede vil gøre oplevelsen nærværende og naturtro. Kort sagt: Som at være der selv.