Park Bio

Østerbros eneste biograf

Børnefilm

Mumitroldenes vinter

Plakat for filmen Mumitroldenes vinter

Torsdag d. 23.11.2017

Fredag d. 24.11.2017

Lørdag d. 25.11.2017

Søndag d. 26.11.2017

Vinteren er på vej, og mumitroldene gør klar til at gå i den sædvanlige lange vinterhi. Men i år gider Mumi ikke sove vinteren væk. Han er nemlig blevet nysgerrig efter at se, hvad der egentlig sker med Mumidalen, når vinteren kommer. Allermest er han dog spændt på at møde den mystiske gæst Julen, som – i bogstaveligste forstand – snart banker på det lille mumihus.
I ”Mumitroldenes vinter” sniger hyggen og julestemningen sig ind i den velkendte Mumidal. Filmen, som er baseret på forfatter Tove Janssons oprindelige Mumi-bøger, fortæller en finurlig historie om venskab og det første eventyrlige møde med sne, frost og julemagi.
Kilde: Angel Film

Længde: 1:22
Censur: Tilladt for alle

Den utrolige historie om den kæmpestore pære

Plakat for filmen Den utrolige historie om den kæmpestore pære

Lørdag d. 25.11.2017

Søndag d. 26.11.2017

Elefanten Sebastian og hans bedste ven, katten Mitcho, bor i Solby - en hyggelig havneby hvor alt ånder fred og lykke, indtil byens elskede borgmester J.B. en dag forsvinder. Viceborgmesteren Kvist pønser på at overtage borgmesterkæden og henlægge Solby i evig skygge, men på en fisketur fanger Mitcho en flaskepost fra J.B., der skriver, at han er strandet på Den Mystiske Ø. I flaskeposten ligger også et lille bitte frø, som de planter, og i løbet af natten vokser en kæmpestor pære frem! Pæren ombygges til et skib, og i den sejler Sebastian og Mitcho ud for at hente J.B. hjem til Solby. Den Utrolige Historie Om Den Kæmpestore Pære er et pæredansk eventyr, hvor folk i alle aldre vil frydes over jagten på den Mystiske Ø, mødet med De Grusomme Pirater, Den Mekaniske Sødrager, og demagogiske politikere med små hænder. Alt sammen oplevet på en utrolig rejse i en kæmpestor pære.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:18
Instruktør: ørgen Lerdam, Philip Einstein Lipski
Censur: Tilladt for alle