Fredag d. 06.12.2019

En hvid, hvid dag

Plakat for filmen En hvid, hvid dag

I en afsidesliggende islandsk by fatter en pensioneret politichef mistanke om, at en mand fra byen skulle have haft en affære med hans hustru, der for nylig døde i et trafikuheld. Gradvist besættes han af ønsket om at finde sandheden. Det medfører, at han ikke blot udsætter sig selv for fare men også sine allernærmeste. En fortælling om sorg, hævn og ubetinget kærlighed… EN HVID, HVID DAG er instrueret af islandske Hlynur Pálmason, hvis danske debutfilm ’Vinterbrødre’ fra 2017 vandt ni Robert- og to Bodilstatuetter, begge inklusive prisen for årets bedste film. Med sin anden spillefilm er han tilbage på Island med en både foruroligende og rørende film om skjulte følelser i en veldrejet historie. Ingvar E. Sigurðsson (’Om Heste og Mænd’) leverer en kraftfuld præstation med en pragtfuld komisk timing som filmens hovedrolleindehaver, og vandt en Rising Star Award på dette års Cannes Film Festival.

Længde: 1:49
Instruktør: Hlynur Pálmason
Skuespillere: Ingvar Sigurdsson, Ída Mekkín Hlynsdóttir, Hilmir Snær Guðnason
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Knives out - Var det mord

Plakat for filmen Knives out - Var det mord

ET MORDMYSTERIE, SOM DU ALDRIG HAR SET DET FØR! Morgenen efter sin 85-års fødselsdag bliver den kendte krimiforfatter Harlan Thrombey fundet død. Under mistænkelige omstændigheder bliver den nysgerrige og selvsikre privatdetektiv Benoit Blanc hyret til at undersøge sagen. Blancs opklaring bringer ham i nærkontakt med både Harlans dysfunktionelle familie og hans hengivne stab, og han må arbejde sig gennem et spind af falske spor og løgne for at finde frem til sandheden om Harlans død.
Den prisvindende instruktør Rian Johnson (’Brick’, ’Looper’, ’Star Wars: The Last Jedi’) hylder med Knives Out – Var Det Mord? den legendariske krimiforfatter Agatha Christie i et sjovt, moderne mordmysterie, hvor alle er mistænkt! Det stjernespækkede cast består af Daniel Craig, Chris Evans, Ana De Armas, Jamie Lee Curtis, Don Johnson, Michael Shannon, Toni Collette, LaKeith Stanfield, Katherine Langford og Jaeden Martell.
Kilde: Nordisk Film

Længde: 2:10
Instruktør: Rian Johnson
Skuespillere: Daniel Craig, Toni Collette, Jamie Lee Curtis, Chris Evans, Christopher Plummer, Michael Shannon
Censur: Tilladt for børn over 11 år