Mandag d. 20.01.2020

Aretha Franklin - Amazing Grace

Plakat for filmen Aretha Franklin - Amazing Grace

I 1972, over to aftener, den 13. og den 14. januar, indspillede Aretha Franklin sit album "Amazing Grace" i en kirke i det sydlige Los Angeles. Warner Brothers og instruktør Sydney Pollack forevigede begivenheden, men filmen blev aldrig udgivet. Først nu... 47 år senere, året efter Aretha Franklins bortgang, er filmen blevet færdiggjort. Og hvilket pragtværk!

Længde: 1:27
Censur: Tilladt for alle

Klovn the Final

Plakat for filmen Klovn the Final

Efter KLOVN THE MOVIE (2010) og KLOVN FOREVER (2015) kommer KLOVN THE FINAL til at lukke og slukke for Casper Christensen og Franks Hvam filmtrilogi, der alene med de to første film solgte over 1,3 mio. biografbilletter. Casper og Frank har fra starten tænkt KLOVN-filmene som en taburet med tre ben: Fortællingen om den moderne mand og de tre vigtigste ting i hans liv: Faderskab, venskab og ægteskab. De tre temaer har fået hver sin KLOVN-film. I KLOVN THE MOVIE handlede det om Franks kamp for at blive far. I KLOVN FOREVER handlede det om venskabet med Casper. Og i KLOVN THE FINAL handler det om kærligheden. KLOVN THE FINAL bliver en sidste tåkrummende pinagtig og vanvittig KLOVN-rejse på det store lærred. Hvor den tredje film helt konkret bærer Casper og Frank hen, forbliver en hemmelighed lidt endnu. Men det kan dog afsløres, at handlingen tager sit afsæt i, at Frank runder de 50 og får mulighed for at kigge på sit eget liv udefra. … Alt er på spil.

Længde: 1:36
Instruktør: Mikkel Nørgaard
Skuespillere: Frank Hvam , Mia Lyhne, Casper Christensen
Censur:

Jojo Rabbit

Plakat for filmen Jojo Rabbit

En yderst charmerende, satirisk komedie med noget på hjerte. JOJO RABBIT er instruktør Taika Waititis (Thor: Ragnarok (2017) og The Hunt for the Wilderpeople (2016)) anti-hads satire, der med 2. Verdenskrig som bagtæppe følger den unge, ensomme Hitlerjugend-dreng JoJo (Roman Griffin Davis), hvis verdenssyn bliver vendt på hovedet, da han opdager at hans mor (Scarlett Johansson) skjuler en ung, jødisk pige (Thomasin McKenzie) på loftet. Kun med hjælp fra sin idiotiske fantasiven, Adolf Hitler (Taika Waititi), må JoJo konfrontere sin egen blinde nationalisme.
JoJo Rabbit er en yderst charmerende, satirisk komedie, der med humor som våben udstiller had og blind fanatismes absurditet. Samtidigt hylder filmen tolerance og kærlighed på tværs af alder, religion, race og køn. Filmen vandt publikumsprisen ved Toronto International Film Festival 2019 og i de øvrige roller ses stjerner som Sam Rockwell, Rebel Wilson, Alfie Allen og Stephen Merchant.

Kilde: Nordisk Film

Længde: 1:48
Instruktør: Taika Waititi
Skuespillere: Scarlett Johansson, Roman Griffin Davis, Thomasin McKenzie
Censur: Tilladt for børn over 15 år