Torsdag d. 06.08.2020

Wild Rose

Plakat for filmen Wild Rose

Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Selvom hun er født og opvokset i Glasgow, brænder hun for den upolerede countrymusik fra USA, der består af tre akkorder og sandheden om livet. Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men drømmen om at stå på The Grand Ole Opry med skinnende cowboystøvler og eget band, synes meget langt væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone. Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, Marion (Julie Walters), er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror.
Rose spilles af stortalentet Jessie Buckley, der har begejstret publikum og anmeldere verden over med sin autenticitet og fremragende sangstemme. ’Wild Rose’ er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.
’Wild Rose’ er med i Biograf Danmark.
Kilde: Scanbox

Længde: 1:40
Instruktør: Tom Harper, Wild Rose
Skuespillere: Sophie Okonedo, Julie Walters, Jessie Buckley, Matt Costello, Jane Patterson
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Sagen Collini

Plakat for filmen Sagen Collini

Marco Kreuzpaintner har instrueret den eksplosive, fascinerende film, der tester grænserne mellem moral og retfærdighed. SAGEN COLLINI har været en stor succes i de tyske biografer med 1 million solgte billetter.
I over 30 år har Fabrizio Collini arbejdet flittigt for en tysk bilproducent, før han dræbte en mand, tilsyneladende helt uden grund. Sagen virker som et mareridt for den unge forsvarsadvokat Caspar Leinen: Han er personligt involveret, da offeret, den respekterede industrimand Jean-Baptiste Meyer, er bedstefar til hans gymnasiekæreste Johanna, hans mordanklagede klient vil ikke tale med ham, og han står over for en modstander, der synes langt overlegen i den legendariske anklager professor Richard Mattinger. Da Leinen alligevel beslutter at føre sagen, begynder han at afdække en af de største juridiske skandaler i Tyskland nogensinde, der strækker sig helt tilbage til 2. verdenskrig. Men hvor meget er han villig til at ofre for at afsløre sandheden?
Bygget på den internationale bestseller-roman SAGEN COLLINI af Ferdinand von Schirach.
Kilde: Filmbazar

Længde: 2:03
Censur: Tilladt for børn over 15 år

Train to Busan 2: Peninsula

Plakat for filmen Train to Busan 2: Peninsula

Jong-seok var en af de sidste, som med nød og næppe undslap Korea for fire år siden, da halvøen blev sat i karantæne. Inden for karantænen hersker kaos og horder af zombier. De få mennesker, der har overlevet, lever enten som vilde hunde i evig jagt på ressourcer og på flugt fra zombierne. Men så får Jong-seok et usædvanligt tilbud: at vende tilbage til den isolerede halvø og redde en formue ud, som blev efterladt. Han samler et lille kommandoteam og trænger ind i den forbudte zone, hvor han opdager, at tingene ikke er helt, som han troede og at han ikke er den eneste med enestående overlevelsesevner.
Instruktøren Yeon Sang-go følger op på verdenssuccesen ”Train to Busan” med endnu en zombie-action-thriller, der denne gang udspiller sig i et post-apokalyptisk Seoul med menneskejagt og imponerende biljagter. Ligesom ”Train to Busan” er ”Peninsula” udtaget til Cannes-festivalens officielle program.
Kilde: UIP

Længde: 1:46
Censur: Tilladt for børn over 15 år