Søndag d. 20.09.2020

Bølle på eventyr

Plakat for filmen Bølle på eventyr

Lige siden Bølle har været hvalp, har han levet et overdådigt liv. Leget i et stort palæ, spist filet mignon til frokost og sovet i det fineste sengetøj. Med andre ord, den forkælede hvalp har haft alt, hvad en hund kunne drømme om. Men da Bølles velhavende ejer, den gamle dame, dør, føler Bølle sig helt alene og fortabt – i jagten på at finde hjem igen. I den nye og skræmmende verden, er Bølle pludselig blevet til den lille grimme ælling. Samtidig ansætter grådige slægtninge en uærlig og excentrisk hundefanger til at finde Bølle, som i mellemtiden har fundet ud af, at han skal arve den gamle dame. Bølle er hele tiden et skridt foran hundefangeren, og hans eventyr fører ham til mødet med Rousey, en barsk og hjemløs hund, som Bølle bliver venner med, og som lærer Bølle smarte kneb i den virkelige verden. Bølle møder også pigen Zoe, en 18-årig musiker, der kæmper for at finde sin plads i verden. På deres egen unikke måde hjælper både Zoe og Rosey Bølle med at finde ud af, hvad der betyder mest her i livet: Ikke alt det, du har - men hvem du i virkelighenden er.

Længde: 1:27
Instruktør: Kevin Johnson
Censur:

La belle époque

Plakat for filmen La belle époque

En uimodståeligt charmerende film om den midaldrende, lidt livstrætte Victor, som får sit liv vendt på hovedet den dag, Antoine, en succesrig iværksætter, tilbyder ham en unik form for underholdning. Antoines firma giver sine kunder mulighed for at dykke tilbage i en tidsperiode efter eget valg. Victor beslutter at genoplive den mest mindeværdige uge i sit liv, 40 år tidligere, da han mødte sit livs kærlighed.
En hjertevarm, morsom, original og underfundig film med stjernespil af veteranen Daniel Auteuil.

Filmen er en del af Filmporten

Kilde: Filmbazar

Længde: 1:55
Instruktør: Nicolas Bedos
Skuespillere: Daniel Auteuil, Guillaume Canet, Doria Tillier
Censur:

Tenet

Plakat for filmen Tenet

Christopher Nolans originale actionspækkede science fiction-værk, Tenet, har John David Washington i hovedrollen.
Bevæbnet med kun ét eneste ord, Tenet, kæmper han for hele verdens overlevelse. Han rejser gennem en mørk verden fuld af international spionage på en mission, der bevæger sig ud over grænserne for tid, som vi kender det.
Men det er ikke en tidsrejse. Inversion.

Ligesom Christopher Nolans tidligere film (Inception, Interstellar, Dunkirk), bliver tid og sted forvrænget i denne spionthriller, hvor en hemmelig agent skal forhindre 3. verdenskrig. Det bliver en hæsblæsende kamp om tiden - og som videnskabskvinden Laura fra 'Tenet' siger: "You don't have to understand it, you have to feel it".

´Breakdance på 007´s grav´, Politiken
´Imponerende værk´, Jyllands-Posten

Kilde: SF film

Længde: 2:30
Instruktør: Christopher Nolan
Skuespillere: Kenneth Branagh, Robert Pattinson, Aaron Taylor-Johnson
Censur: Tilladt for børn over 11 år

Officer og Spion

Plakat for filmen Officer og Spion

NYT PRAGTVÆRK FRA MESTERINSTRUKTØR ROMAN POLANSKI

JURYENS STORE PRIS OG DEN INTERNATIONALE KRITIKERPRIS PÅ VENEDIG FILM FESTIVAL

Den 5. januar 1895 degraderes kaptajn Alfred Dreyfus, en ung lovende officer, for at have spioneret for Tyskland og dømmes til livsvarigt fængsel på Djævleøen. Blandt vidnerne til hans ydmygelse er Georges Picquart, der bliver forfremmet til at drive den militære efterretningsenhed, der fældede Dreyfus. Men da Picquart opdager, at hemmeligheder stadig overleveres til tyskerne, drages han ind i en farlig labyrint af bedrag.

Filmen er en del af Filmporten

Kilde: Bazar film

Længde: 2:12
Censur: Tilladt for børn over 15 år