Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Børnebiffen 37
Børnebiffen (3-6 år)
Børnebiffen 37

Børnebiffen 37

Hunden Ib 1:26 – Ib bliver forfulgt af nogle bænkebidere
Instruktør: Trylle Vilstrup

Ib gør et fund i haven. Det er en gammel metaldunk. Men da Ib tager dunken, bliver bænkebiderne, der bor under den, hjemløse.

DFI distribution. Danmark 2021. 5 min. Tilladt for alle.



Hundekoldt
Instruktør: Milen Vitanov

En varm fortælling om savn og hjælpsomhed. I et stille, snedækket landskab lander en helikopter fyldt med larmende turister. Da de tager afsted igen, er der atter stille, men fyldt med skrald og en glemt taske. I tasken sidder den lille, bange hund Mishou. Heldigvis gemmer der sig lige under sneen fire hjælpsomme sneharer. De prøver at hjælpe Mishou hjem, men hver gang går det galt. Heldigvis hygger dyrene sig godt sammen. Pludselig en dag, kommer helikopteren tilbage. Mishou håber, at dens ejer er med.

DFI distribution. Bulgarien og Tyskland 2020. 8 min. Tilladt for alle.



Lillefinger – Det gamle år
Instruktør: Mette Skov

Lillefinger inviterer Myren til nytårsaften.

DFI distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.



Storvask – Vrideleg
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene 'Storvask' skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle.




Den lille fugl og bierne
Instruktør: Lena von Döhren

Den lille fugl har travlt med at vande tre små, grønne knopper, der sidder på en gren. Knopperne bliver efter lidt tid til de smukkeste blomster. Men der er andre end den lille fugl, der kan lide blomsterne: Det kan den lille, frække bi, der suger nektar, også! Den lille fugl jagter bien og opdager undervejs en verden fuld af andre smukke blomster – alt imens den listige ræv kommer galt afsted.

DFI distribution. Schweiz 2020. 3 min. Tilladt for alle.




Hunden Ib 10:26 – Ib læser en tyk bog
Instruktør: Trylle Vilstrup

Ib vil læse en tyk bog for musen. Men musen forstår ikke, hvad Ib læser. Da de beslutter sig for, at det ikke gør noget, forstår de begge bogen meget bedre.

DFI distribution. Danmark 2021. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.


Robotten og hvalen
Instruktør: Jonas Forsman

En varm, ordløs fortælling om den hjælpsomme robot, Lobo, der elsker planter og sin lille robothund, Banjo. På en gåtur til stranden opdager Lobo en strandet hval, der straks må hjælpes tilbage i vandet. Men det er en meget farlig opgave, når man – som robot – er fuld af elektronik og derfor slet ikke tåler vand. Men så er det heldigt, at det ikke kun er robotter, men også dyr, der er hjælpsomme

DFI distribution. Sverige 2018. 5 min. Tilladt for alle.