Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Fredag 07. juni
ILDKYS
ILDKYS

ILDKYS

Freja og Adams romantiske getaway til landet går i vasken, da Adams ekskæreste, Eva, er på besøg i sommerhuset lige ved siden af. Pludselig skal Freja stå ansigt til ansigt med Adams romantiske fortid. Og så er spørgsmålet bare, om Adam er kommet over Eva?

ILDKYS er en kortfilm om jalousi. Filmen er et nedslag i et parforhold på den sommerhustur, hvor det kommer op til overfladen, at Adam har haft et liv med en anden kvinde, før han blev kærester med Freja. Den stikkende fornemmelse, man får i hjertet ved tanken om, at ens bedre halvdel har været en andens, før man mødtes. Den uundgåelige sammenligning, der kan være konstant hjemsøgende. Jalousi er et menneskeligt grundvilkår, og ILDKYS ønsker at minde publikum om, at man ikke står alene med følelsen.

ILDKYS er skabt af 35 frivillige filmfolk, der er gået sammen om et projekt med et vigtigt budskab. Filmen er produceret af Harpiks Productions med støtte fra Filmværkstedet / København og Dansk Skuespillerforbund.