Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Børnebiffen 55 (Vinter)
Fra 3 år – 32 min.
Vilddyr - Snehjort
Instruktør: Malene Vilstrup & Trylle Vilstrup
Kanin og Ræv leger i sneen og bygger en snehjort. Da snehjorten begynder at give pibelyde fra sig, bliver Kanin urolig og stikker hjemad. Ræv opdager at det bare er Mus der er fanget ind i snehjort og som fryser gevaldigt. Ræv hjælper Mus med at få varmen og de hygger sig i sneen.
DFI distribution. Danmark 2024. 5 min. Tilladt for alle.
Sandkassen 6:26 - Snemanden
Instruktør: Carl Quist Møller
Det er blevet koldt i sandkassen, og Bror og Marie leger i sneen. Bror forsvinder i sneen, og Marie møder en snemand, der kan tale. Er der noget inde i snemanden?
DFI distribution. Danmark 2024. 5 min. Tilladt for alle.
Cirkeline - På med vanten
Instruktør: Jannik Hastrup
Cirkeline er en lille rund pige, der bor i en tændstikæske på tegnerens bord. Cirkeline og musene Ingolf og Fredrik er ude at lege i sneen. De bygger en snemus, som de kan skræmme katten med.
DFI distribution. Danmark 1968. 10 min. Tilladt for alle.
Den lille fugl og bladet
Instruktør: Lena von Döhren
I den snedækkede skov ser den lille fugl, at årets sidste blad svæver mod jorden. Fuglen løber efter det og får fat i det ude på den frosne sø. Men den lille fugl har glemt at holde øje med den sultne ræv, som også er kommet ud på isen.
DFI distribution. Schweiz 2012. 4 min. Tilladt for alle.
Rita og krokodille - Snevejr
Instruktør: Siri Melchior
Det har sneet. Rita og Krokodille skal ud og kælke. På bakken møder de Boris, som udfordrer dem til kælke kapløb. Men bakken er høj og stejl og Rita tør ikke helt køre. Hun giver Krokodille skylden og smider ham af kælken. Da hun prøver at undskylde, er Krokodille allerede frosset til en glat is tap. Pludselig begynder begge to at glide ned af bakken, Rita ovenpå Krokodilles ryg! Rita er hunderæd! Men det er også sjovt. Vennerne vinder! Sammen.
DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Tilladt for alle.
Lillefinger - Hvid kold vinter
Instruktør: Mette Skov
Myren har en mærkelig følelse indeni, sådan en trist følelse, og den ikke vil gå væk.
DFI distribution. Danmark 2015. 5 min. Tilladt for alle.