Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Børnebiffen 8
Børnebiffen (3-6 år)
Børnebiffen 8

Børnebiffen 8

Fra 3 år – 43 min.
Mis med de blå øjne
Instruktør: Peter Hausner, Søren Tomas

En lille mis med blå øjne og godt humør gik engang ud i verden for at finde landet med de mange mus. – Ja, sådan starter det dejlige eventyr, hvor lille mis på sin færd møder mange små forhindringer, hjælper kattene med de gule øjne, selv om de først ikke vil vide af en blåøjet frænde. Til sidst finder den det forjættede land og accept: "Tak for mus, gode mis. Vi har fundet ud af, at du er en kat ligesom vi, der kan være sulten og sjov, og tynd og tyk, og finde marker med mus og se ligesom vi. Selvom øjnene er blå".

DFI distribution. Danmark 2006. 11 min. Dansk tale. Tilladt for alle.


Storvask – Sulten sweater
Instruktør: Kassandra Wellendorf

Instruktøren Kassandra Wellendorf har med animationsfilmene 'Storvask' skabt en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Wellendorf skaber et surrealistisk univers, hvor vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 3 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Uro
Instruktør: Verena Fels

Det kan være svært at skabe kontakt, når man er bundet op på faste roller. Men hvis man insisterer, kan det lykkes - selvom det skaber en masse uro.

DFI distribution. Tyskland 2010. 7 min. Tilladt for alle.

Rita og Krokodille: Pindsvinet
Instruktør: Siri Melchior

Rita og Krokodille må bare have et kæledyr. Og der bor et pindsvin i buskene i farmors have. De skal holde sig vågne meget sent for at fange det. De stiller et fad mælk ud og skiftes til at holde vagt.

DFI distribution. Danmark 2013. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Lillefinger – Alene i verden
Instruktør: Mette Skov

Myren kan ikke finde hverken Lillefinger eller hans familie og føler sig forladt og alene.

Om serien: Lillefinger og Myren er bedste venner. De laver alting sammen, men nogen gange går det ikke helt som planlagt. Hvad sker der hvis man kommer til at smadre en rude? Og hvordan kommer man hjem igen, hvis man er blevet taget af blæsten og blæst langt, langt væk? Det er ikke altid nemt at være venner med nogen, for hvordan bliver man enig med hinanden uden at gå på kompromis med sig selv? Alt det og meget mere oplever Lillefinger og Myren.

DFI distribution. Danmark 2015. 5 min. Dansk tale. Tilladt for alle.

Mægtige maskiner – Wiremaskine
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

Wiremaskinen er kæmpestor og kører lige så langsomt som en skildpadde. Med sin kassegrab kan den hente sand og grus op af vand.

DFI distribution. Danmark 2009. 6 min. Dansk tale. Tilladt for alle.