Firmaevents og konferencer

Lad Park Bios charmerende og historiske lokaler være rammen om jeres næste event eller konference. En biografsal er et af de få steder hvor I virkelig har publikums fulde opmærksomhed — ingen forstyrrelser, bare fokus på det I vil formidle.

Vi egner os særligt godt til salgsmøder, produktlanceringer, præsentationer, seminarer og foredrag — og til de arrangementer hvor rammen i sig selv skal sige noget om jer.

Når I lejer Park Bio får I hele biografen for jer selv — sal med 230 pladser og scene, rummelig foyer til netværk og pauser, fuldt AV-setup og personale der sørger for det praktiske. Vi kan også arrangere en særvisning af en aktuel film eller klassiker som en del af programmet.

Forplejningen sammensætter vi efter jeres ønsker i samarbejde med lokale leverandører af høj kvalitet. Vi aftaler enten en kuvertpris eller en fast samlet pris for arrangementet.

Vil du have et hurtigt overblik over lokaler og muligheder? Download vores præsentation her: Park Bio faciliteter og inspiration.pdf

Kontakt os på info@parkbio.dk for at høre om mulighederne