Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Børnebiffen 52 - Forår
Fra 3 år – 33 min.
Den lille grå ulv - Forår
Instruktør: Natalia Malykhina
Det er forår i skoven. Fuglene synger og floden bruser afsted, mens alting springer ud. Den lille grå ulv vågner og tager solbad. Og hans gamle ven haren er også vågnet. De løber om kap og springer ud på flodens isflager, der flyder afsted. Men strømmen af stærk, og floden bliver pludseligt farlig. Så må man bruge sin fantasi! Den lille grå ulv og haren må lege, at isflagen er en storslået fregat. Ud på bølgen blå mod ukendte farvande!
DFI distribution. Norge 2017. 6 min. Tilladt for alle.
Muldvarpen og regnormen
Instruktør: Johannes Schiehsl
Muldvarpen føler sig ensom, mens de andre dyr nyder foråret sammen. I gangene nede under jorden prøver den at fange noget, der ligner en regnorm. Efter en lang jagt opdager muldvarpen, at den drilagtige regnorm er noget helt andet, som man kan blive endnu mere glad for.
DFI distribution. Tyskland 2015. 3 min. Tilladt for alle.
Rita og krokodille - Forår
Instruktør: Siri Melchior
Forår er smukt. Der er fine ny blomster og fugleunger, som skal lære at flyve. Rita og Krokodille er nu mere interesserede i mudder. Rita går ud i en stor mudderpøl og så sidder hendes støvle fast. Krokodille er ikke vild med mudder, men han får Rita fri. Så sidder Krokodille fast. Rita er bange og løber afsted efter hjælp. Men Rita er modig og tager tilbage til Krokodille for at redde ham.
DFI distribution. Danmark 2018. 5 min. Tilladt for alle.
Vilddyr - Godmorgen
Instruktør: Malene Vilstrup & Trylle Vilstrup
Det er forår, og Kanin og Egern finder anemoner i skoven. Mens Egern leder efter den grankogle, de gravede ned i efteråret, lyder der en snorken. Det er Pindsvin, der stadig sover vintersøvn. Pludselig hører de en stemme de kender – det er Pindsvin, der er vågnet fra sit vinterhi. Godmorgen og godt forår!
DFI distribution. Danmark 2024. 5 min. Tilladt for alle.
Lille Tut episode 4 - Ballonfrøen
Instruktør: Maria Mac Dalland
Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver til en mose. Her bor ballonfrøer. De holder fest og drikker sodavand, som får dem til at puste sig op som balloner. Men hov – der er gået hul i en af frøerne, og alt luften fiser ud. Heldigvis har Nissen sin magiske tryllecreme med.
DFI distribution. Danmark 2024. 7 min. Tilladt for alle.
Den lille fugl og bierne
Instruktør: Lena von Döhren
Den lille fugl har travlt med at vande tre små, grønne knopper, der sidder på en gren. Knopperne bliver efter lidt tid til de smukkeste blomster. Men der er andre end den lille fugl, der kan lide blomsterne: Det kan den lille, frække bi, der suger nektar, også! Den lille fugl jagter bien og opdager undervejs en verden fuld af andre smukke blomster – alt imens den listige ræv kommer galt afsted.
DFI distribution. Schweiz 2020. 4 min. Tilladt for alle.
Sandkassen episode 2 - Bolden
Instruktør: Carl Quist Møller
Marie og Bror spiller bold i sandkassen. Legen bliver vildere og vildere. Heldigvis bliver den vilde leg til en skør leg, og Marie og Bror kan hygge sig sammen igen.
DFI distribution. Danmark 2024. 3 min. Tilladt for alle.