Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Børnebiffen 51 (Dyr)
Børnebiffen (3-6 år)
Børnebiffen 51 (Dyr)

Børnebiffen 51 (Dyr)

Fra 3 år – 31 min
Den alt for lille hytte
Instruktør: Hugo Frasetto

En bedstefar bygger en hytte til sit barnebarn. Drengen er dog ikke helt tilfreds med gaven – han synes nemlig, at hytten er alt for lille. Men da hytten fyldes op med orme, høns, hunde, geder og køer, går det op for drengen, at den faktisk er temmelig rummelig – særligt da alle dyrene endelig går ud af hytten igen.

DFI distribution. Frankrig 2021. 6 min. Tilladt for alle.

Dyr i by'r 2:8 - Bænkebider
Instruktør: Emil Nørgaard Munk

Vimse, Olivia og Theo møder en af byens mindste, men vigtigste hjælpere - bænkebideren. Hvorfor ruller den lille krabat sig sammen som en kugle?

DFI distribution. Danmark 2025. 4 min. Tilladt for alle.


Hunden Ib 15:26 - Ib hjælper en træt knopsvane
Instruktør: Trylle Vilstrup

Ib kører ned til den frosne sø. Der ligger en svane ved bredden. Den er træt og kan ikke lette. Men hvis den sidder på ladet af hans cykel, når han kører hurtigt ned ad bakken, så kan den alligevel få luft under vingerne.

DFI distribution. Danmark 2021. 5 min. Tilladt for alle.


Sandkassen 7:26 - Hallo!
Instruktør: Carl Quist Møller

Bror og Marie leger gemmeleg i sandkassen. De råber til hinanden, og pludselig er der nogen, der svarer. Bror og Marie bliver først bange, men de finder hurtigt ud af, at det bare er nogle musikalske bananfluer, der gerne vil lege med.

DFI distribution. Danmark 2024. 3 min. Tilladt for alle.


Lille Tut episode 12 - Sommerfuglen
Instruktør: Maria Mac Dalland

Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen flyver hen i en blomsterbusk. Her bor larver. Larverne laver pupper, og Nissen tryller med tiden, så den går hurtigere. En puppe går op – larverne er blevet til sommerfugle!

DFI distribution. Danmark 2024. 7 min. Tilladt for alle.


Myre
Instruktør: Julia Ocker

Alle myrerne arbejder perfekt sammen. Men der er én myre, der gør alting anderledes.

DFI distribution. Tyskland 2018. 3 min. Tilladt for alle.

Vilddyr - Regnvejr
Instruktør: Malene Vilstrup & Trylle Vilstrup

Det regner, og Mus leder efter et tørt sted. Den kan ikke lide regn. Alle gemmestederne er optaget af de andre dyr: bænkebiderne sidder under svampen, fugleungerne har fundet ly i den hule træstamme, og edderkoppen har gemt sig under æggeskallen. Men Mus ser på Tudse, der hygger sig i regnvejret og finder ud af, at det også kan være sjovt at lege udenfor, selvom det regner.