Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Børnebiffen 53 - Sommer
Børnebiffen (3-6 år)
Børnebiffen 53 - Sommer

Børnebiffen 53 - Sommer

Fra 3 år – 34 min
Vilddyr - Sejltur
Instruktør: Malene Vilstrup og Trylle Vilstrup

Mus og Kanin samler skovjordbær, for de skal holde skovjordbærfest. Mus hopper i søen for at svømme og hopper op på et åkandeblad for at tørre i solen. Men åkandebladet river sig løs, så Mus driver væk fra bredden. Heldigvis møder den Fisk, som følger den tilbage til vennerne og skovjordbærfesten.

DFI distribution. Danmar 2024. 5 min. Tilladt for alle.


Den lille fugl og larven
Instruktør: Lena von Döhren

I et træ bor en lille fugl. Den opdager en larve, som æder bladene. Da fuglen hiver larven væk, falder de begge ned. En ræv dukker op, og fuglen og larven flygter sammen. Larven redder flere gange den lille fugl fra ræven. Undervejs forpupper larven sig og bliver til en sommerfugl.

DFI distribution. Schweiz 2017. 4 min. Tilladt for alle.



Pipungerne - Turen til åen
Instruktør: Tone Tarding

Sille og Saxe tager til åen. Saxe vil fiske, men det er ikke let, for frøerne synger, og gøgeungerne plasker. Da han endelig fanger en fisk, bliver de enige om at sætte den ud igen.

DFI distribution. Danmark 2009. 5 min. Tilladt for alle.


Lille Tut episode 7 - Kartoflerne
Instruktør: Maria Mac Dalland

Lille Tut bor sammen med sin kat Gato, sin storebror Hugo og sin mor og far. Og så er der Nissen, der bor i et hul i væggen. Nissen kan trylle og få tiden til at gå i stå, og den inviterer altid de andre med på eventyr. Lille Tut, Gato og Nissen besøger Mormor, som har en dejlig have. Her bor kartoflerne. De hygger sig i jorden og spirer og bliver til flere. Når kartoflerne har det godt i jorden, gror de store planter med blomster på – sådan én må Lille Tut hellere få med hjem til far.

DFI distribution. Danmark 2024. 7 min. Tilladt for alle.

Prik og Plet på priknik
Instruktør: Lotta Geffenblad og Uzi Geffenblad

En picnic i det grønne kan være både afslappende og god. Prik og Plet er begge nysgerrige på insekterne omkring dem. Men idyllen forvandler sig til en kamp for overlevelse, når både myg og hvepse også er blevet nysgerrige på Prik og Plet.

DFI distribution. Sverige 2011. 7 min. Tilladt for alle.


Karla Kanin på stranden
Instruktør: Lasse Persson

En kaninpige med lange ører og storprikkede bukser sejler ind til stranden. Her møder hun en mariehøne. Men skyen er en drillepind og blæser mariehønen ud i havet. Kaninpigen tager en badebold op af lommen og puster den op. Skyen er igen på spil og blæser badebolden ud i havet, men nu til stor gavn for mariehønen.

DFI distribution. Sverige 2001. 6 min. Tilladt for alle.