Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Torsdag 09. juli
Troels Abrahamsen & Christian Balvig koncert
Dette er billetsalg til koncert udelukkende. Du kan også købe billet til film + koncert for 180 kr. samlet (og spare 50 kr).
Jazz Festival
Troels Abrahamsen & Christian Balvig koncert

Troels Abrahamsen & Christian Balvig koncert

Ekko Park udfolder sig i Park Bio som en del af Copenhagen Jazz Festival og samler filmvisning og koncert i et sammenhængende aftenprogram. Aftenen indledes med dokumentarfilmen Kandis for livet (instr. Jesper Dalgaard), efterfulgt af koncert med Troels Abrahamsen & Christian Balvig. Publikum kan vælge at opleve de enkelte dele hver for sig eller købe en samlet billet, hvor film og koncert indgår i en fælles oplevelse.

Koncerten med Troels Abrahamsen & Christian Balvig tager afsæt i deres respektive soloværker og udfolder sig i spændingsfeltet mellem sang, komposition og elektroniske klangflader. Abrahamsens dansksprogede univers - med fokus på perception, fragmentering og meningsdannelse - møder Balvigs klaverbaserede lydverden, præget af ro, resonans og fine forskydninger. Sammen skaber de et fælles udtryk, hvor tekst og lyd flettes ind i hinanden og danner en ny fortælling. Visuals skabt live af Kaspar Vig aktiverer rummet og gør Park Bio til en samlet audiovisuel scene.